Med flere alkoholikere i min familie og viden om at alkohol er skyld i mange drab, trafikdrab, sygdom, afhængighed og voldsepisoder, uønsket utroskab etc, er det vanskeligt at forstå hvorfor vi tillade alkoholreklamer. Alkoholreklamer, er som at hælde benzin på bålet. Alkohol er et farligt stof (et organisk opløsningsmiddel), som hvis det blev opfundet i dag og man søgte om tilladelse til at bruge det som nydelsesmiddel, næppe vil blive tilladt. Alkohol er et stof der for ca. 20 % af dets brugere har kolosalle negative bivirkninger i kraft af afhængighed der leder til splittede familie, social derout og adskillige dræbte hvert år i trafikken og ved uheld på arbejdspladser. Historiske eksempler fra fx forbudstiden i USA har vist os, at det ikke vejen frem at forbyde alkohol. Forbud af alkohol vil skabe et sort marked og er med til at finansiere kriminalitet. Unge vil nok altid nyde meget alkohol, men vi behøver jo ikke at opfordre unge og ældre til at drikke mere, ved hjælp af flotte reklamer der fx sender et signal om at det er sejt, at drikke øl, vin og spiritus og bare ‘party now and apologise later’. Dansk ungdom har verdenrekorden i druk, en kendsgerning der er udtryk for en kultur der ‘hjælpe’ mange unge over i et misbrug. I Danmark er det i forvejen forbudt ikke at vise tobaks reklamer, netop fordi tobak er farligt. Og det sammen med reklamer for medicin. Reklamer for medicin er ikke tilladt, fordi man er bange for misbrug eller overforbrug. Hvis folk har brug for medicin skal de nok finde ud af det, vi behøver ingen reklamer til hjælp.
Men hvorfor ikke forbyde alkoholreklamer? Et svar kunne være, at hvis vi forbyder alkoholreklamer, hvad bliver så det næste? Skal det så også være forbudt at reklamere for chokolade eller chips? Har man sagt A har man også sagt B – kunne være tankegangen. Men nej, har man sagt A har man ikke nødvendigvis sagt B. Det er selvfølgelig rigtigt at overdreven chokoladespisning og chipsspisning i tide og utide, kan have uheldige følger som fedme og øget risiko for blodpropper. Men at de negative bivirkninger ved fx chokoladespisning skulle nå de negative birkvirkninger ved alkohol bare til sokkeholderne er helt ude i skoven. Alkohol er, som sagt, et farligt stof – det kan de ca. 200.000 alkoholikere og deres mange pårørende skrive under på. Antallet at chokoladeafhængige er næppe så stort og en eventuel chokoladeafhængighed er typisk ikke så invaliderende for den afhængige og deres pårørende. Et andet argument mod at forbyde alkoholreklamer, er at alkoholreklamer ikke øget mængden af alkohol der bliver drukket, men blot flytter markedsandele. Så ved at forbyde alkoholreklamer, vil vi ikke formindske forbruget af alkohol. Men det er forkert. Forskning viser, at unger der eksponeres for alkoholreklamer efterfølgende havde et signifikant højere forbrug af alkohol. Se fx Forebyggelseskommisionen rapport fra 2009 for referencer til disse undersøgelser (s. 197 ff). Hvis vi som samfund ønsker, at vores unge skal have færre tømmermænd, så bør vi forbyde alkoholreklamer – selv om det kan betyder at vi må give afkald på en verdensrekord! Det er ikke altid godt at være nr 1 i klassen.